Det Nye Testamente

Det Nye Testamente har en stærk historisk sammenhæng med Det Gamle Testamente. Jesus var jøde og derfor omskåren på 8. dagen. Når Jesus taler om sin fader i himlen, mener han jødernes Gud, Jahve. Der er dog meget få biografiske og i moderne forstand historiske oplysninger i de fire evangelier. De er skrevet mange år efter Jesu død, mellem ca. år 80 og 140. De er tilsyneladende skrevet som prædikentekster til oplæsning i menighederne. Mine analyser af teksterne tager udgangspunkt i det religiøse og kultur­historiske MYTE­begreb, der er et poetisk billedsprog.

Men hvor kommer ideerne fra? Ved at undlade at læse Det Nye Testamente som historisk litteratur i moderne forstand, bliver det tydeligt for mig, at teksterne er meget stærk og provokerende forkyndelse, om frelse for alle de fortabte, selv for jøder, hedninger, slaver, fattige, kvinder og børn.